Elektronisk syn

I efteråret 2015 gik teknisk afdeling over til at syne alle flyttelejligheder elektronisk. Synet foretages på en iPad og som afslutning på alle syn sendes synsrapport til fraflytter og istandsættelsesarbejderne bestilles hos de enkelte håndværkere, begge dele på mail.

 Har fraflytter ingen mail, sender vi selvfølgelig stadig synsrapporten med almindelig post.

En stor fordel ved elektronisk syn er, at alle syn færdiggøres på stedet. Samtidig bliver alle regninger automatisk indlæst i vores økonomisystem og det har gjort arbejdet med udarbejdelsen af flytteopgørelser nemmere.

Teknisk afdeling er glade for det nye værktøj til syn af lejligheder, som de synes er nemt at bruge.

Tilføjet 29.01.2016

« Gå tilbage