Første spadestik i Teglværksgade

Tirsdag den 17. januar 2017 tog formand for Arbejdernes Boligforening, Poul-Erik Hansen og landsformand for Det Faglige Hus, Johnny Nim det første og andet spadestik til 46 nye, attraktive ungdomsboliger i Teglværksgade i Esbjergs centrum.

De nye ungdomsboliger er det første af flere byggeprojekter i Teglværkskvarteret - et ambitiøst bolig- og erhversvprojekt på et areal mellem Gammelby Ringvej og Teglværksgade.

Ungdomsboligerne vil blive opført med facade ud mod Teglværksgade, få minutters gang fra det nye Broen Shoppingcenter og tæt på bymidte og banegård.

Hver bolig bliver 50 m2 med køkken, bad, stue og soverum og huslejen bliver ca. kr. 3.400 om måneden excl. forbrugsafgifter. Indflytning forventes i 1. kvartal 2018.

"Der bliver rift om disse boliger, fordi der er tale om en forholdsvis billig husleje i en splinterny bolig i centrum" siger formand for Arbejdernes Boligforening, Poul-Erik Hansen.

Boligerne er forbeholdt studerende.

Første spadestik Teglværksgade

Tilføjet 19.01.2017

« Gå tilbage